Sankt Augustins kirke Jagtvej 183 D 2100 København Ø

GUDSTJENESTER:
Hver søndag:	Messe på spansk kl.12.00 (med kirkekaffe bagefter)
Hver 1. og 3. søndag:	Messe på tysk (i kapellet bag højalteret)
2. og 4. søndag i måneden	Sammenslutningen Af Katotolske Studerende (SAKS) kl 19 i semestrene (på engelsk). De studerende mødes efter messe i tårnet til kaffe eller fællesspisning. Studenterpræst: pater Anders Baadsgaard Jensen OFM Conv. Mobil 23 45 54 04 Email: abj@saks-dk.org
1. søndag i måneden	Danmarks Unge katolikker (DUK) kl 20 i skoleåret. De studerende mødes efter messe i tårnet til kaffe eller fællesspisning. Ungdomspræst: Christian Noval og pater Bob Showers OFM Conv. Tlf DUK 39 20 20 79, email: duk@duk.dk Hjemmeside: www.duk.dk
Gudstjenester i forbindelse med Niels Steensens Gymnasium	Annonceres i våbenhuset
Kirkens administration: Jesuitterne , Niels Steensens Kollegium nsk@nsg-gym.dk hjemmeside under opbygning: www.jesuitter.dk Sankt Kjelds Gade 3 st.tv. 2100 København Tlf: 39 162440 Kirken er ikke en sognekirke, men hører under jesuiterkommunitetet Niels Steensens Kollegium. Sankt Augustins ligger i Sankt Ansgars kirkes sogn, Bredgade. I øvrigt bruges kirken (og kapellet) mest af Niels Steensens Gymnasiums elever og lærere til både regelmæssige (ugentlige / månedlige) og særlige gudstjenester ved jul, påske osv. Disse holdes enten som specifikke katolske eller evangeliske gudstjenester eller som økumeniske gudstjenester for alle konfessioner.

Klosterkirken på Jagtvejen, som den almindeligvis kaldes, eller Sankt Augustins kirke, som dens officielle navn er, syner godt i omgivelserne med sit bastante tårn og det store kompleks bagved. Kirken blev højtideligt indviet i 1916, da biskop von Euch betegnede murene med de konsekrations-kórs, som enhver dansker kender fra mange af vore gamle landsbykirker. En østrigsk nonneorden, hvis formål var at leve et liv i bøn og ensomhed, ville have et åndeligt center for bod og meditation i Danmark og valgte Jagtvejen over for Fælledparken som egnet sted for det nye kloster. Det var dengang i en udkant af København.
Allerede inden kirke og kloster var færdigbygget, havde første verdenskrig gennem inflationen i Østrig bremset det ambitiøse byggeri. Kirken stod der, men en del af klosteret manglede den indre udformning og måtte gøres færdigt så hurtigt og billigt som muligt, så at vestfløjen og en del af nordfløjen kunne udlejes. Nonnerne og deres præst boede i østfløjen ud mod Sankt Kjeldsgade.
Kirkens ydermure rejser sig ubrudt op til taget, mens kirkens indre er formet som en treskibet basilika. Hovedskibets vinduer får således kun lys fra de rum, der ligger oven over sideskibene, hvis store romanske smigede vinduer vender ud mod henholdsvis klosterets hjørnehave og det store garageanlæg langs vestfløjen. Den romanske stil med de svære murmasser gør kirken tung og noget mørk, hvad der dog i nyere tid er rådet bod på ved elektriske ampler ved alle søjler og piller. Hovedskibet har to dobbelte bueslag mellem de solide murpiller. Den anden ende af buerne hviler på granitsøjler med terningkapitæl. Koret er hævet to trin over hoved- og sideskibe og har tredobbelt bueslag med to søjler mellem pillerne. På grund af korets højere gulv har man måttet gøre søjlerne noget mindre og har måttet erstatte terningkapitælerne med lavere, bladsmykkede kapitæler. Derved fortsætter den vandrette linie fra skib til kor i samme højde, mens de lavere søjler i koret gør perspektivet længere, skønt rummets forhold mellem længde og bredde kun er 7-5. I koret udfolder rummets tre-tals-motiv (kendt bl.a. fra Roskilde Domkirke) sig i al sin vælde. Den midterste af korvæggens tre buer er dobbelt så høj som sidebuerne for at give plads til Chresten Skikkilds berømte alter. Hovedskibets vinduer fortsætter motivet ned mod tårnet, hvis pulpiturvæg ligesom e r et ekko af den imponerende korvæg. To små absider mod øst og vest giver rum for henholdsvis et orgel og et Maria-alter. Skibet har krydshvælv og koret tøndehvælving. Desværre skæmmes højkorets vægge af tunge karnapper, hvorfra klostrets syge kunne følge gudstjenesten i kirken.
Til kirkens kor svarer et kapel af samme størrelse bag ved alteret. Det var nonnernes kirke. Alterets bagside var synlig her, kun skilt fra kirkerummet ved en glasvæg. Den til stadighed udstillede monstrans med alterbrødet kunne således ses fra kapellet. Det gyldne alter udfylder helt den store bue, som åbnede sig ind til kapellet.
Alteret, som Skikkild arbejdede på fra 1915 til sin død i 1927, bærer 38 relieffer, de 18 med motiver fra den gamle pagt på forsiden af alterbordet, de 20 fra den nye pagt på den vældige tavle, der dækker korets midterbue. Tabernaklets dobbeltdør har to tilbedende engle, og over dem troner, efter byzantinsk forbillede, Kristus Pantokrator.